Tjen penge online – her er nogle muligheder

Tjen penge online med spørgeskemaer
Har du mistet dit job, eller har du bare for meget tid, og ved du ikke hvad du skal bruge den på? Så er det selvfølgeligt oplagt at bruge tiden på at tjene penge online.

I dette indlæg går vi i dybden med to måder, som du kan tjene penge på direkte fra din computer, tablet eller smartphone, nemlig online spørgeskemaundersøgelser og mindre konsulentydelser.

Spørgeskemaundersøgelser

Den første måde at tjene penge online er spørgeskemaer. Det første du gør, er at finde frem til det eller de tjenester, du ønsker at besvare spørgeskemaer for. Nogle firmaer kræver en decideret invitation, mens andre kan tilmeldes frit.

Når du tilmelder dig, udfylder du nogle få oplysninger om dig selv – fx navn, email, køn og alder, så du kun får relevante undersøgelser. Er du 20 år og mand, vil du nok ikke modtage undersøgelser om plejehjemstilbud, men derimod om uddannelse, fester m.v.

Herefter starter spørgeskemaerne med at checke ind i din indbakke. Du får en belønning for at besvare, som for de flestes vedkommende er point, der kan benyttes på at købe gavekort til alverdens butikker og webshops.

Konsulentydelser

Den næste metode, som også er ret udbredt er konsulentydelser – typisk i form af noget, som du kan klare hjemmefra. Det er fx firmaer som Worksome og Fiverr, der stiller deres platform til rådighed, til dig som konsulent.

Her vælger du selv, hvilke ydelser du kan tilbyde inden for marketing, IT, voiceover, grafisk arbejde og meget mere. Du bestemmer også selv, hvor meget du tager for din ydelse, og hvilke kunder du ønsker at arbejde med.

Hvad skal jeg vælge?

I modsætning til spørgeskemaer, kræver konsulentydelser at du har kvalifikationerne på plads. Hvis du ønsker at løse en IT-opgave, har du selvfølgelig behov for at kunne kode og arbejde med IT helt generelt. Spørgeskemaer kræver derimod kun, at du har lyst til at give din mening. Hvis du ikke har en mening, tæller det også som en mening – så her må adgangskravene siges at være meget små. Du tjener selvfølgeligt heller ikke lige så meget på spørgeskemaer, som du ville kunne på en konsulentydelse målt på timepris, men her bliver der heller ikke stillet deadlines eller krav til, at du skal kunne levere en vis kvalitet på et givent tidspunkt.

Hvis du har nogle værdifulde kompetencer, som kan udnyttes bag en computerskærm, er konsulentydelser derfor et oplagt valg. Har du derimod ikke disse kompetencer, eller ønsker du bare et mere løst forhold til at tjene penge online, så er online spørgeskemaer et oplagt valg for dig.