Ny bolig? Her er 3 nyttige tips

billede-af-boliger

I en tid hvor boligpriserne stiger og stiger, bør alle overvejelser tages i betragtning, inden den endelige underskrift sættes. I denne artikel præsenterer vi dig for 3 tips, som kan blive nyttige i forbindelse med boligkøb.

1. Gennemgå tilstandsrapporten omhyggeligt

Boligpriserne er i forvejen svimlende høje, derfor er I formentlig også interesseret i at undgå overraskelser i form af omkostninger, hvis boligen fejler noget, som bør blive udbedret. Ved et boligsalg er det sælgers pligt at få udarbejdet en tilstandsrapport. Så hvis den ikke allerede er lavet, så kan I sagtens kræve at det bliver gjort.

Er der styr på tilstandsrapporten, så gå den gerne igennem sammen med en som er kyndig inden for området. Der kan godt være fagtermer, som ikke altid er lige lette at gennemskue. På den måde undgår I, at I skal til at udbedre ting ved boligen, som I ikke lige havde planlagt.

2. Få tinglyst skødet

Når I har fundet jeres bolig, så er det vigtigt at I får lavet en tinglysning af skødet, inden at I overtager den. Dette er nemlig jeres bevis på, at I nu ejer skødet og dermed ikke hæfter for eventuel gæld, som tidligere ejer skulle have stiftet i skødet.

Der er ikke nogen regler omkring, hvem der skal betale for at få tinglyst skødet, dog vil det typisk være køber. Heldigvis behøver omkostningerne ikke at udgøre mere end 2.000 kr., hvilket er markant billigere end det potentielle alternativ.

3. Tænk langsigtet

Køb af ny bolig er for de fleste en stor beslutning – og en stor udgift. Derfor bør I også gøre jer tanker omkring hvor lang tid I kunne forestille jer at bo der. Overvej ligeledes hvor nemt det vil være at sælge videre.

Følgende kan have en positiv indvirkning på et boligsalg:

  • Let at komme til med offentlig transport
  • Tæt på en skole
  • Supermarked inden for gåafstand
  • Et godt naboskab i kvarteret

Gør I jer alle disse tanker inden køb af ny bolig, så går I ikke helt galt i byen.