Dronenyt: DJI Spark 2 kommer denne sommer!

droner

DJI Spark tog hele droneverdenen med storm, fordi vi endelig så en lille drone, som stadig var propfyldt med al den fede teknologi, som DJI har at byde på. Nu er Sparks efterfølger på vej med hastig fart. Læs mere om DJI Spark 2 her!

Dét kan vi se frem til

Med den første generation har vi måtte tage til takke med video og billeder i HD-kvalitet. Dette råder Spark 2 bod på. Den kommer nemlig med et kamera, som filmer i 4K. Kameraet kommer til at sidde på en gimbal, som er tre-akset i stedet for to-akset. Dette gør mulighederne for at få nogle fede, flydende optagelser markant bedre. Dette er klart den opgradering, som vi ser mest frem til ved Spark 2.

Derudover er flyvetiden forbedret. Det betyder at dronen nu kan holde sig i luften i op til 18 minutter i stedet for 16 minutter. Antennen og fjernbetjeningen er ligeledes forbedret, hvilket har til formål at skabe en mere stabil forbindelse til dronen.

Spark 2 forventes at blive lanceret i juli 2019. Dette er dog stadig på rygtebasis.

Ikke den mest hypede drone-release

Der har ikke været super mange snak om den kommende DJI Spark 2 – og det kan vi faktisk godt forstå. Spark 2 kommer med al sandsynlighed ikke til at revolutionere droneindustrien på samme måde, som den oprindelige Spark gjorde.

Dette skyldes at Spark 2 formentlig kommer til at ligge mellem den oprindelige Spark og Mavic Air, når vi ser på størrelse og specs. Det vil sige, at vi har set det hele før. Det bedste kort som DJI Spark 2 kan spille, er at prisen forbliver i samme lejde som den oprindelige Spark, på trods af opgraderede specs – og det er også hvad vi forventer.

Hvis du vil følge med i release af DJI Spark 2, så hold øje med Dromag.dk – vi kommer med de sidste nye dronenyheder på vores blog.