Online markedsføring ændrer sig i 2018

forandring-i-online-markedsforing

Online markedsføring er en meget dynamisk branche som konstant ændrer på sig. Det kommer vi for alvor til at mærke i 2018 – læs her hvad der er nyt inden for de forskellige online kanaler.

Søgemaskineoptimering

Søgemaskineoptimering har i mange år, været en forretning hvor det gik ud på at snyde sig til gode placeringer, ved hjælp af spam-links, keyword stuffing og andre skumle metoder. Sådan er SEO slet ikke i dag.

Googles algoritme er  blevet så kompleks, at den har nemt ved at skille revl og krat fra reelle, gode søgeresultater. Derfor skal fokus i 2018 være på at bygge godt og uddybende materiale, som skaber værdi for læseren.

Taleassistenter forstyrer markedet

Du har måske hørt om taleassistenterne Amazon Echo og Google Home. Disse taleassistenter er bygget til, at gøre livet lettere for dig. Da du blot kan bede din assistent om, at sætte en playliste på anlægget, eller komme med den lokale vejrudsigt. Taleassistenterne kan i et vis omfang, også bruges til at foretage søgninger på nettet. Dette har igangsat spekulationerne blandt SEO-folk.

Vores talte sprog stemmer nemlig ikke helt overens, med vores skrevne sprog. Dette betyder at populære søgetermer kan ændre sig til i højere grad at blive talte sætninger, end skrevne. Derudover vil Google muligvis miste markedsandele, eftersom at Amazon Echo benytter styresystemet Alexa, som benytter Microsofts søgemaskine, Bing i stedet for Google.

Betalt annoncering bliver dyrere

Fordi at online markedsføring bliver benyttet i et større omfang år for år, påvirker dette især pay-per-click annoncering, i og med at vi vil opleve højere klikpriser. Dette kommer især til at kunne mærkes på populære kanaler som Google AdWords og Facebook Ads.

Spørgsmålet er hvor længe at priserne vil blive ved med at stige, før at de når deres loft. AdWords og Facebook Ads er nemlig kendt for at være kanaler med en høj ROI (return on investemt). Det kan de ikke blive ved med at være, hvis klikpriserne fortsat stiger.