Prøv noget nyt – tag på sprogrejse

 

Trænger du til at få finjusteret dine sprogkundskaber, så de ord der kommer ud af din mund ikke sammenlignes med dårlig skoleengelsk – så tag på sprogrejse. En sprogrejse giver den bedste kombination af undervisningstimer, kulturel indsigt og afslapning i det land, du vælger at rejse til. Tag venner eller familie under armen og kom på en læringsrig sommerferie, hvor du mødes med andre mennesker på din alder, der kommer fra hele verden med et fælles forudsætning om at blive bedre til et givent sprog.

 Sprogrejse for enhver smag

Der bliver udbudt et hav af forskellige sprogrejser til hele verden, og der findes derfor også en sprogrejse der passer unikt til dine behov for en læringsrig og anderledes sommerferie. Vælg derfor den sprogrejse der passer til dig.

Sprogrejser for unge

Sprogrejser bliver typisk udbudt fra man har rundet de 11 år og op til 20 år. Her rejser du med andre unge inden for samme aldersgruppe, hvor der er sørget for at skellet mellem ældste og yngste ikke er for stort. Der er derfor arrangeret sprogrejser i forskellige aldersgrupper. F.eks. kan du komme afsted med jævnaldrende i aldersgruppen 11-17, eller tage på en særlig teenagerejse, arrangeret for de ældste unge i alderen 16-20 år. De unge vil under en sprogrejse få udviklet sine sprogfærdigheder, men der er også garanti for at tage et hav af gode minder og nye venner med hjem fra en sprogrejse.

Sprogrejser i dit sabbatår

Ved du ikke hvad du skal lave i dit sabbatår? Det kan både være efter gymnasiet, efter bachelor eller efter kandidaten at du får mod på at udvikle dine sprogkundskaber yderligere. En sprogrejse kan variere i længde fra 2-24 uger. Kombiner dit sprogophold med flere sprog. Tag f.eks. 12 uger til Costa Rica for at lære spansk og kombiner det med det famøse liv i Miami med 12 ugers engelsk sprog. Mulighederne og kombinationerne er der mange af. Få med en sprogrejse derfor det maksimale ud af dit sabbatår.

Sprogrejser for voksne

Verden bliver mere og mere global, hvorfor det kan være attraktivt at få rettet op på sit gebrokne skoleengelsk, eller helt simpelt lære et ny sprog. En sprogrejse for voksne tilbyder sprogkurser i hele verdenen, med andre voksne der ligesom dig ønsker at forbedre de sproglige færdigheder. En sprogrejse byder på undervisning, kulturel indsigt i landet du besøger samt fritid til at udforske landet på egen hånd.

Sprogrejser for familier

Vil i som familie lave noget anderledes sammen denne sommer? Tag familien under armen på en tur til Malaga, Spanien. Turen er arrangeret sådan, at børn går mere i skole end forældre, således at du som forælder også får mulighed for at stresse af og nyde din tur som var det en almindelig charterferie. Her er ligeledes mulighed for at få indsigt i den spanske kultur, men også nyde solen, ved Malagas lange sandstrande. I  vil blive indlogeret med familier fra andre steder i verdenen, og der er derfor mulighed for at børnene får nogle gode legekammerater fra andre lande mens de går i skole.